Birkerød Filmklub - Corona opdateringer - og vi søger flere frivillige

Vi har i dag udsendt nedenstående mail til alle medlemmer vedrørende ændringer af sæsonen grundet COVID-19 og at vi søger flere frivillige til at hjælpe os igennem denne Corona sæson. 

Kære medlem af Birkerød Filmklub.

 

De nuværende Corona restriktioner er blevet forlænget frem til 31. oktober. Foreninger og kultur er underlagt andre restriktioner og anbefalinger end skoler og dertil hørende fritidstilbud. Vi må derfor gerne vise film i biografen, hvor alle sidder ned, hvis der er god plads mellem deltagere som ikke omgås hinanden til dagligt.

 

For at sikre at der er ekstra god plads, så har vi valgt at dele holdene i to, således at under halvdelen af pladserne i salen vil være optaget. Alle forbliver naturligvis sammen med deres klassekammerater og filmene vises på samme ugedag, men det er ikke sikkert, at det bliver netop den annoncerede dato. Vi sender nærmere detaljer om dette i god tid inden forestillingerne.

 

For at få dette til at fungere så har vi brug for nogle ekstra frivillige, som kan tage vagter i biograferne. Man skal hjælpe børnene på plads, være med til at sikre at Corona forholdsregler overholdes og medvirke til at alle får en god og tryg oplevelse. Der vil altid være en erfaren vagt eller en fra bestyrelsen til stede ud over et par nye frivillige. Vi skal bruge omkring 10 ekstra frivillige for at kunne gennemføre de ekstra forevisninger.

Man forpligter sig ikke til andet end at hjælpe ved 6 forevisninger i denne sæson – men vi vil selvfølgelig blive rigtig glade hvis man vil fortsætte med at være en del af det frivillige arbejde i filmklubben i kommende sæsoner.

Det er ikke et krav at man er medlem af filmklubben for at være frivillig. Så bedsteforældre og andre er også meget velkomne.

Filmklubben indhenter børneattest på alle, som arbejder frivilligt for foreningen.

 

Hvis du vil hørte nærmere eller er interesseret i at hjælpe som frivillig i filmklubben i denne Corona sæson, så kontakt os på mail: filmklubben3460@gmail.com

Senest tirsdag d. 20. oktober.

 

Såfremt vi ikke får nok nye frivillige, så planlægger vi stadig vise film i en halv fyldt biograf, men så vil vi ikke have mulighed for at vise alle film.

 

Med venlig hilsen

Birkerød Filmklub for Børn og Unge